Højskolecitater

Af Kjeld Krarup

Tidligere undervisningsinspektør Kjeld Krarup har samlet citater fra højskolehistorien om hvorfor og hvordan, man holder højskole.

Illustrationerne er udarbejdet af kunstneren Mette Agerbæk til en film om Højskolen Brogården fra 1990'erne.

Grundtvig1 

Meningen med livet
Højskolen skal være et sted for den lidenskabelige amatørisme. Derfor er der noget galt med en højskolelærer, der bliver ansat på sit fag, men aldrig når længere end til at beskæftige sig med det skide fag.

En forstander skal sørge for i ansættelseskontrakten at forpligte læreren til at påtage sig undervisning uden for sit fagområde, så hun ikke får lov til at krybe i ly bag sit fag, men bliver tvunget til at overveje bl.a. meningen med livet.

Den lighed mellem en elev og en lærer, som højskolerne taler meget om, kan aldrig være en lighed på det faglige område - så er læreren for dårligt funderet. Den egentlige lighed opstår først dér, hvor elev og lærer sammen og i fællesskab kaster sig ud i det risikable projekt at prøve at famle sig frem til, hvad der er meningen med livet.
(Jakob Krøgholt: Folkehøjskole - et forpligtende familieskab? Højskolebladet 2.12.1994, side 579.)

Det hele menneske
Folkehøjskolen er folkelig - ikke blot fordi den indbyder uden undtagelse hele folkets ungdom, men især fordi den samler sig om de værdier, hele folket kan være fælles om.

Højskolen arbejder ud fra det syn, at de rigeste værdier et folk ejer i sin historie og digtning, kunst og videnskab, natur og folkelig kultur kan rækkes til alle, der hører folket til - uanset stand og stilling, og selv om alle naturligvis ikke kan tage imod i samme omfang.

Medens andre skoler fra børneskolen til universiteter - ialt fald hidindtil - væsentligt har samlet sig som om at uddanne intelligenssiden af mennesket, så har det ligget i højskolens væsen at sigte mod det hele menneske - altså også fantasi og følelsesliv.

Medens alle højere skoler sigter mod en erhvervsmæssig uddannelse, hvad der også er deres opgave, så har højskolen det privilegium, at dens elever har lov til at samle sig om deres personlige interesser og udvikling, men forhåbentlig vil skolen samtidig give den enkelte mulighed for at se sig selv og sit arbejde i en større sammenhæng.
(J. Th. Arnfred: Den historiske højskole, Højskolebladet, 18.1.1974, side 23.)

En folkelig sammenhæng
Og det er da også vigtigt at fastholde, at højskolens opgave altid har været at gøre de svage i samfundet stærkere. Men man har netop ikke gjort det ved at smiske, at enhver kan blive salig i sin tro.

Højskolen har gjort det ved at betone, at den enkelte ikke er alene, frit i luften svævende, men er en del af en større sammenhæng, en folkelig sammenhæng.
(Finn Slumstrup: Vallekilde Jerusalem, Hovedland, 1989, side 46.)

Lærdom baseret på erkendelsestrang
Ifølge sin natur er en højskole ikke en uddannelsesanstalt, der stiler mod at fabrikere elever, der efter endt skoletid belønnes med svendebrev som faglært billedkunstner.

En højskole er uden autoritet et frit mødested for mennesker med et behov, der rækker ud over det nødtørftigste. Enhver har vel sine drømme, sine ambitioner, langtrækkende perspektiv beklædt med ønsker og forhåbninger.

En højskole kan være første station på ruten mod det ukendte bestemmelsessted. Ingen grænsepæle tvinger de studerende ind i præstationsræs eller eksamensresultater.

Kort sagt: lærdom baseret på erkendelsestrang.
(Helge Ernst: Kunsthøjskolen på Holbæk Slots Ladegaard 1965 - 1985.)

Lavskole?
Det eneste jeg har at indvende mod pastor Hansens skole er bibeholdelse af navnet "højskole". Det er jo i virkeligheden et fuldstændigt meningsløst og fuldstændig uberettiget fordringsfuldt navn, når man betænker den undervisning, der kan gives i nogle måneder, bygget på et så tarveligt underlag som den undervisning, de unge medbringer fra vore almueskoler.

Jeg ville meget hellere have brugt navnet "lavskole", thi lavt og jævnt må den undervisning drives, som de unge med deres ringe udvikling og oplysning kan drage nytte af.
(Vilhelm Bech ved  oprettelsen af Nr.Nissum Højskole: Indre Missions Tidende, aug. 1887.)

Hvor folkets trang møder lærerens evne
Der hvor folkets trang - som kan være forskelligt på forskellige steder og til forskellige tider - møder lærerens evne, dér ligger højskolens gerning.
(Ludvig Schrøder, Folkehøjskolemødet i Kristania, april 1872.)

En dansk medborgerskole
Til al kamp hører der kundskab og træning - i besættelsens år var det kundskab om sprængstof og skydevåben - nu til fredens gerning er det anden færdighed, der kræves.

Men netop derfor er der brug for en skole, hvor vi kan tilegne os den fornødne viden, hvor vi kan lære hinanden at kende, hvor vi kan opøve os i fortrolighed med et menneskeligt samfunds forskellige former.

Men fremfor alt et sted, hvor vi kan opildne hinanden til årvågen vagt, eller for at sige det med Monrad: hvor vi kan fylde vor vilje og vort sind med folkets almindelige anliggender.

En dansk medborgerskole er det, vi vil rejse.
(Hal Koch ved indvielsen af Krogerup Højskole, Højskolebladet, 13.12.1946, side 575.)

Menukortet må skrives til tiden
Demokrati forudsætter kvalificeret, aktiv medleven. For Grundtvig var folkeoplysning og folkestyre hinandens forudsætninger. Det er kernen i hans "skolen for livet".

De første folkehøjskoler var især for bønderkarle og senere bondepigerne.I dag er vi i en vis forstand alle bondedrenge og -piger. Behovet for overbliksgivende, sammenfattende oplysning er enormt.

Men menukortet må skrives på en måde, så det taler til tiden. De højskoler, der ikke forstår det fortjener næppe andet end at komme på museum.
(Politiken, lederen, 18.10.1992.)

 Grundtvig2

Højskoleerindringer

Foreningen samler og offentliggør erindringer om højskolehistorie.

Du er velkommen til at bidrage med din fortælling.

Danmarks Højskoler 1844-2016

Kronologisk og alfabetisk register over Danmarks højskoler 1844-2016
KATALOGBESTILLINGSe kurv
Du har ikke bestilt nogen kataloger
Luk kurven