Forsknings-Højskolens historie

Af Frede Mortensen

I perioden 1975 til 1987 eksisterede der i Haderslev en ganske speciel folkehøjskole, der var oprettet i et samarbejde mellem Haderslev Kommune og personer inden for Fremtidsforskningen. Den skulle på en og samme tid være forskningsinstitution og folkehøjskole. Alle var på det rene med, at det var et eksperiment. Frede Mortensen var højskolelærer på Forsknings-Højskolen 1979-87.

PP.Amtsga ̊rden Fra Haven - Tegning Af Tidl . Elev , Kunstneren Poul SaroAmtsgården fra haven

I 1970'erne var der planer om oprettelse et universitet i det sydlige Jylland. Haderslev var blandt flere byer, der var interesseret i at være hjemsted for et sydjysk universitet, men valget faldt som bekendt på Esbjerg.

Som et plaster på såret udarbejdede Haderslev Kommune i løbet af 1973 i samarbejde med formanden for "Selskabet for Fremtidsforskning", fhv. minister Arne Sørensen (1906 - 1978) planer for oprettelsen af en særlig højskole, der skulle beskæftige sig med fremtidsforskning. Højskolen fik navnet Forsknings-Højskolen.  Højskolen skulle have til huse i den gamle amtsgård, Ribe Landevej 3, der var blevet ledig i forbindelse med kommunalreformen i 1970, og i en af bygningerne fra det tidligere amtssygehus, der ligger skråt over for amtsgården, og som blev ledig med åbningen af det nye Haderslev Sygehus. Haderslev kommune vedtog at leje de to bygninger og stille dem til rådighed for den nye højskole, som kommunen var indstillet på at støtte økonomisk.

Efter ønske fra Haderslev kommune indvilligede Arne Sørensen i at være forstander i 3 år, indtil stillingen kunne overtages af en yngre person. Arne Sørensen var på forhånd godkendt af Undervisningsministeriet.

Der gik to år, før man kom i gang med de egentlige højskolekurser, fordi sygehusbygningen, som skulle rumme elevværelser og kostafdeling, først blev klar i løbet af sommeren 1975.

De to år brugtes dels til praktiske og pædagogiske overvejelser og forberedelser. Men allerede i 1974 begyndte man at afholde såkaldte lørdagshøjskoler, der typisk var et foredrag eller snarere en forelæsning om et vigtigt, aktuelt emne med efterfølgende debat med foredragsholderen. Denne tradition fortsatte lige til højskolen lukkede og mange fremtrædende oplægsholdere blev i den sammenhæng hentet til Haderslev.

I forberedelsesperioden gav Arne Sørensen ved flere lejligheder over for pressen udtryk for sine tanker og planer med skolen. Højskolen erklærer sig partipolitisk neutral, men "vil blive drevet ud fra den overbevisning, at det nuværende danske samfund er et af verdens bedste udgangspunkter for et nyt samfund af usædvanlig kvalitet."

Ambitionsniveauet fejlede ikke noget: "Undervisningen vil blive lagt på et højt plan, således at unge, der efter 1 eller 2 år i Haderslev vil fortsætte ved et af universiteterne, for visse fags vedkommende vil kunne regne med at have indsparet en tilsvarende tid ved universitetet".

De første lange kurser
Det første lange kursus begyndte 1. september 1975 med vægt på samfunds-, kultur- og naturfag samt historie. De første elevhold var små, 10 - 16 elever, og havde deltagere i alle aldre fra 20 til pensionsalderen. Da undervisningsplanen bestod af ret avancerede emner, bl.a. fra fremtidsforskningen, var det i høj grad mennesker med mellemlange og lange uddannelser, der var deltagere.

I efteråret 1976 lavede et elevhold, der rummede flere arkitekter og civilingeniører et omfattende oplæg til en byplan for Haderslev. Enkelte af gruppens forslag er siden blevet gennemført. Om det så skyldes oplægget eller "at tankerne lå i tiden" vides ikke.

Den 1. august 1976, to måneder før sin 70 års fødselsdag, trådte Arne Sørensen tilbage som forstander. Helbredet var ikke for godt, og forholdet til de unge med ungdomsoprør i blodet var ifølge oplysninger heller ikke godt.

Arne Sørensen blev som forstander afløst af civiløkonom Holger Jensen, der i 10 år havde været generalsekretær for Nordisk Sommeruniversitet.

Det kneb stadig med elevrekrutteringen. Efterårskurset fra 1.9.1976 havde kun 10 elever. Det efterfølgende fra jan. 77 kom op på 13-14.

Elev- og læreroprør
I løbet af foråret 1977 kom det til både et elev- og et læreroprør, og Holger Jensen trådte tilbage som forstander. Årsagen var for at citere, hvad en elev fra holdet skrev i et årsskrift få år senere, "at megen af den undervisning, der var lovet i programmet ikke blev gennemført. Over halvdelen af det samlede undervisningstilbud blev enten aflyst, omlagt eller ganske simpelt ikke gennemført". Den pågældende elev tog sammen med sine medelever initiativ til et samarbejdsudvalg, der søgte at støtte den forholdsvis nye forstander. De var meget optaget af Forsknings-Højskolens ide, men måtte efterhånden erkende, at lederen "ikke var i stand til at bestyre skolen". Højskolen var stærkt truet af lukning. De valgte derfor at henvende sig til bestyrelsen og mødte stor forståelse, ikke mindst fra daværende formand, borgmester H.C. Carstensen. Det gjorde indtryk, at det var en gruppe elever, der var optaget af at redde højskolen. De pegede samtidig på, at en af gæstelærerne, eskimologen, mag.art. Bent Jensen (f. 1932), hvis undervisning de havde været meget tilfredse med, måske kunne tænkes at være en ide til en ny forstander.

Efter grundige overvejelser i bestyrelsen, forskellige undersøgelser og forhandlinger viste det sig, at Bent Jensen kunne tiltræde som forstander. Man vovede derfor pelsen og satte ind på at redde højskolen. Nogle elever blev frivilligt tilbage på højskolen efter forårsholdets slutning og hjalp til med en lang række praktiske og administrative opgaver, der skulle klares, hvis det skulle lykkes at starte elevhold til efteråret. Højskolen "var billedligt talt en ruin". Operationen lykkedes, og patienten overlevede.  

Kooperative Studier
Pr. 1. august 1977 tiltrådte Bent Jensen som forstander. Han havde i en årrække forud koncentreret sig om studiet af fællesskabs- og samarbejdsudvikling i de moderne vestlige industrisamfund. På den baggrund ønskede han at udvikle et nyt hovedfag kaldet Kooperative Studier.

Første kursus under den nye forstander og med det nye program begyndte 29. august 1977. Få dage senere lykkedes det de initiativrige elever fra forårsholdet at oprette en elevforening, dvs. en forening af tidligere elever, der ville støtte højskolen. Denne elevforening fortsatte sit virke til højskolens lukning.

Parallelt med selve højskoleundervisningen planlagdes der i løbet af en treårig periode en formelt kompetencegivende uddannelse. Altså højskole og mini-universitet. Der blev satset på at ansætte medarbejdere, der skulle forske på halvtidsbasis og være højskolelærere i den resterende tid, hvor de skulle undervise i fag i relation til deres forskning. Det betød, at der til forskningsdelen skulle skaffes finansiering dels fra Haderslev Kommune og dels fra fonde og forskningsråd.

Den kommunale støtte skulle gå til udvikling af og forskning i Kooperative Studier, der med tiden fik den mere præcise betegnelse Social Kultur. Udgangspunktet var en kritik af konkurrencesamfundet og dets menneskelige omkostninger. Der blev spurgt, hvorfor det belaster mange mennesker. Det kunne have at gøre med, at mennesker har levet som jægere og samlere i langt over 90 % af den tid mennesker har eksisteret. Er vi i vore gener og konstitution stadig jægere og samlere og dermed tilpasset en helt anden samfundsform end det moderne industrisamfund (for ikke at tale om det nuværende informationssamfund)? Er der nogle samarbejdsformer i disse gamle samfund, som kan inspirere os til en mere "menneskelig" indretning af vores samfund? Er vi kun konkurrencemennesker, eller rummer vi også en social kultur, der er samarbejdsorienteret? Kan disse tanker hjælpe den enkelte til bedre at forstå sin nutid og give ham/hende redskaber til at påvirke sin fremtid?

Det er i kort form, hvad der var dette grundfags og dermed Forsknings-Højskolens idegrundlag i Bent Jensens forstandertid.

Kurset, der begyndte 2. januar 1978, gennemførtes med en lang række gæstelærere. Det startede med fuld skole, 50 elever. Denne gode elevtilslutning bevirkede, at Haderslev byråd bevilligede 150.000 kr. til opstarten af Kooperative Studier. Denne bevilling blev kort efter fulgt op af en treårig bevilling på samlet 2,5 mio. kr. Haderslev Kommune støttede Forsknings-Højskolen med i alt 12 mio. kr. fra oprettelsen til lukningen.

Samtidig fulgte Undervisningsministeriets godkendelse af højskolen og dermed statstilskud efter højskoleloven. Ministeriet meddelte endvidere, at man anså det forudgående års aktiviteter for så lovende, at man ville give støtte bagud. Haderslev kommune fik dermed refunderet nogle af de penge, den havde lagt ud.

Allerede i dec. 1977 blev der opslået stillinger med oplysning om, at deres finansiering endnu ikke var på plads. Alligevel indkom der over 50 ansøgninger. I sommeren 1978 blev de første 5 videnskabelige medarbejdere ansat. To havde en naturvidenskabelig uddannelse, en var sociolog og to havde speciale inden for litteratur og teater.

Højskole og forskning
Højskole og forskning er et umage par. En højskole "tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse", som der står i højskoleloven. Derfor kan det være vanskeligt at få tid og ro til at forske. Der opstod da også allerede i løbet af efteråret 1978 spændinger mellem de nye medarbejdere og forstander Bent Jensen, som skulle få disse umage krav til at fungere sammen. Det resulterede i, at medarbejderne tidligt i 1979 samlet indgav deres opsigelser. Der kom en vis avispolemik, hvor de fratrædende medarbejdere gav udtryk for deres kritik, mens Bent Jensen fik kraftig, samlet støtte fra højskolens øvrige personale.

For en gammel højskolelærer som undertegnede ligner konflikten et utal af andre, som har været på mange højskoler. Det fremgår af polemikken, at visse lærere har søgt at inddrage eleverne i striden, og når man så også inddrager pressen, siger megen erfaring, at striden har nået et niveau, hvor man må skilles.

Konflikten resulterede i, at der fra eftersommeren 1979 blev ansat 4 nye lærere med bred højskoleerfaring. Heraf var to ansat til højskolen lukkede i 1987, nemlig Mogens Pagh Vestergaard, der var afdelingsleder og højskolelærer og jeg selv, Frede Mortensen, der arbejdede fuldtids som højskolelærer. 1984 ansattes Ole Skov Thomassen, der ligeledes var fuldtids højskolelærer, og som også var ansat indtil højskolen lukkede. I alle årene arbejdede Gerda Schlanbusch, gift med Bent Jensen, også som fuldtids højskolelærer. I administrationen var økonomisekretær Kirsten Pagh ansat i hele højskolens levetid. Jeg synes, man kan sige, at tiden 1979 - 87 alt i alt var en relativ stabil højskoleperiode.

Mogens Pagh Vestergaard underviste fortrinsvis i pædagogik og sociologi. Mine fag var samfundsfag og international politik, herunder u-landsforhold. Ole Skov Thomassens område var teater og litteratur, mens Gerda Schlanbusch underviste i emner vedrørende samspillet mellem sundhed og samfund. Højskolelærerne var udelukkende højskolelærere og kunne koncentrere sig om højskoleopgaverne.

Parallelt blev der oprettet en lille forskningsafdeling med to - tre medarbejdere foruden Bent Jensen, der samtidig var højskoleforstander. Forskerne skulle udelukkende koncentrere sig om deres forskning og kun af og til holde foredrag for eleverne om deres forskningsemner. Et af disse emner var et studie af kulturen hos de vietnamesiske flygtninge, der i stort tal kom til landet, herunder mange til Haderslev, på den tid.

Man kunne ønske, at denne forskning i kulturmøde havde fortsat til 2015. Behovet er ikke blevet mindre i mellemtiden. Men af en række grunde, som var en kombination af uenigheder og reducerede tilskud fra Haderslev Kommune, der havde været gavmild i den vanskelige og brogede opstartfase, nedlagdes forskningsafdelingen i løbet af få år. Højskolen fortsatte som en udvidet højskole, forstået på den måde, at tilskuddene fra kommunen gjorde det muligt at frikøbe en lærer helt eller delvis i nogle måneder til videregående studier inden for vedkommendes fagområder.

Samtidig blev det også muligt, at invitere en gæsteforsker til at opholde sig på højskolen i en periode. Her havde højskolen den lykke at få kontakt til professor i sociologi ved Utrecht Statsuniversitet Piet Thoenes og hans kone billedkunstneren Remake Huitenga Thoenes, som begge hvert år i en 3-4-årig periode opholdt sig på højskolen i nogle måneder. De satte pris på højskolelivet og formåede i en sjælden grad at medvirke både i forskningen og i samspil og samvær med eleverne.

         Bent Jensen & Gerda Schlanbusch   Mogens Pagh Vestergaard

         Frede Mortensen    Ole Og Doris  

         Piet Og Remke Thoenes    Kirsten Pugh

De lange kurser 1979 - 87
Det var karakteristisk for Forsknings-Højskolen, at der på alle elevhold var en stor aldersmæssig og uddannelsesmæssig spredning. Det var en stor pædagogisk fordel, som alle satte stor pris på, fordi det gav en lang række meget spændende og meget forskellige bidrag til undervisningen og højskolelivet. Der var den unge student, ham/hende med en fuldført universitetsuddannelse, den erfarne håndværker og sygeplejersken osv. En sådan elevsammensætning gav et enormt løft fagligt og menneskeligt til miljøet på højskolen.

Til illustration af hvad, der karakteriserede Forsknings-Højskolens undervisning og identitet, følger her nogle eksempler på undervisnings- og kursusemner. 

Efter Bent Jensens tiltrædelse som forstander i 1977 blev faget Kooperative Studier/Social Kultur det gennemgående og overordnede tema helt frem til højskolens lukning i 1987. Undervisningen i faget foregik i det væsentlige i form af forelæsninger med efterfølgende drøftelser og diskussioner.

Derudover var der en lang række valgfag. Skønt variationer over årene var der dog et ret tydeligt mønster. Det handlede om: Det gode samfund. Fra 1977-programmet kan nævnes: "Samfundsteori og alternativ organisation", Fremtidsøkonomi - økonomisk og økologisk balance", "Antropologi", "Er der udviklingsmuligheder i udviklingslandene?", "Økofysik".

Fra 1980-programmet: "Ligevægtssamfundet", "Systemkritik i Øst og Vest", "Nærdemokrati og folkelige bevægelser", "Økonomisk-teknologisk nytænkning", "Historie", "Litteratur - musik - film - drama - sang", "Livskvalitet".

Fra 1981var valgfagene organiseret i 3 linjer, og kurset opdelt i 3 moduler. De tre linjer var: "Dramatik", "U-landsforhold og Sikkerhedspolitik", "Pædagogik og Psykologi". I de første to moduler skete der en grundig indføring i mange sider de enkelte linjefags problemstillinger og emner. I det tredje modul arbejdedes med projekter, som undervisningen i de to første moduler havde inspireret til.

Dette mønster fortsatte til højskolen lukkede. Fra 1986-87-programmet kan nævnes følgende delemner fra de to første moduler: "Økonomi-teknologi-menneske", "Det humane ligevægtssamfund", "Musikværksted", "Psykologi og menneskesyn", "Alternativ samfundsudvikling", "Etik", "Økologi".

Generationers Harmoni .PP
Generationers harmoni

De korte kurser    
I sommerhalvåret havde højskolen på linje med de fleste andre højskoler en lang række korte kurser på 1-2 uger.

Eksempler på kurser, der gennemførtes i perioden 1980-87.

1981 (kurser mærket med * blev gennemført i flere år)

-        Sociale eksperimenter. Alternative samfund - før, nu og i fremtiden*

-        Internationale Udfordringer. * Oprustning eller udvikling

-        At lære for livet. Voksenpædagogik og folkeligt kulturarbejde

-        Livsduelighed: Sundhed og samfund *

-        Jugoslavien mellem Øst og Vest.*

En uges kursus på højskolen efterfulgt af en uges "folkelig studierejse" til en lille by i det vestlige Jugoslavien (Slovenien), hvor højskolen fik opbygget gode, varige og venskabelige kontakter. I Slovenien besøgte kursisterne virksomheder, private landbrug, institutioner, børneskole, kulturmuseer m.v. for at få et indtryk af "almindelige menneskers" hverdag. Direkte kulturmøde.

Dette kursus gennemførtes i alle årene fra 1980-87 med god tilslutning.

Sommerkursusprogrammerne var således præget af en vis kontinuitet, men rummede selvfølgelig også fornyelser af hensyn til aktualitet. Her følger eksempler fra

1986

-        Det festlige samfund*

-        Danskerne. Hvem er vi, og hvad vil vi - efter 1984?*

-        Velfærdsstat og livskvalitet*

-        Vort liv med hinanden. Menneske, familie, samfund*

-        Teknologi og menneskeværd

-        Teater og kreativitet

Der var helt til højskolens lukning generelt god tilslutning til de korte kurser. Nogle var hurtigt overtegnede. Kun få måtte over årene aflyses.

Der var også i perioden en ganske god tilslutning til de lange kurser. 1979-80: 43, 1980-81: 39, 1981-82: 39, 1982-83: 56, 1983-84: 54, 1984-85: 57, 1985-86: 47.

Forsknings-Højskolen var et eksperiment
Som det altid er sket i højskolernes historie, især siden 1960'erne, så skifter de unges interesser nogle gange ganske pludseligt og uforudsigeligt. Det skete også omkring midten af 1980'erne. Interessen for Forsknings-Højskolens faglige profil svigtede. Vinterholdet 1986-87 var ganske lille, og til vinterholdet 1987-88 kom der så få tilmeldinger, at kurset måtte aflyses. Det knækkede økonomien, så højskolen gik fallit og måtte lukke den 25. november 1987.

Forsknings-Højskolen var fra begyndelsen et eksperiment, som oplevede mange turbulenser. Ideen med at have en udvidet højskole med tilknyttet forskning var interessant, men meget vanskelig - måske umulig - at gennemføre i praksis. Forskningsverdenen og højskolen er to forskellige kulturer, som er vanskelige at kombinere i hverdagen. De kræver noget meget forskelligt. Forskerne behøver ro til at forske. Højskolen er en kostskole, der strutter af liv og læring døgnet rundt. En højskolelærer skal ikke kun kunne undervise i komplicerede emner på en alment forståelig måde. Han/hun skal også være engageret i alt det liv, der ligger uden for den formelle undervisning, og som er en lige så vigtig del af højskolens "totalpædagogiske" lærings- og samværsrum. Meget af elevernes udbytte kommer også fra "alt det uden om" den formelle undervisning. At være højskolelærer er på mange måder en livsform i lige så høj grad som det er profession.

NOTE: Det bevarede kildemateriale er mangelfuldt og består i det væsentlige af avisudklip samt skoleplaner for de fleste år. Flere af de personer, der var involveret fra begyndelsen, lever ikke længer, og andre husker ikke detaljer fra de første år. Ud over de nævnte kilder bygger fremstillingen på egen viden fra min ansættelsestid.

Tak til lærer Lone Varming, Høng, der var elevforeningsformand gennem mange år, for gennemlæsning og værdifulde kommentarer.

Storegade 86 - Værelser , Spisesal Og Dagligstue
Storegade 86 med værelser, spisesal og dagligstue

Marts 2015

Tegning: Tidligere elev på Forsknings-højskolen kunstneren Poul Saro
Fotografier: Stillet til rådighed af forfatteren

Højskoleerindringer

Foreningen samler og offentliggør erindringer om højskolehistorie.

Du er velkommen til at bidrage med din fortælling.

Danmarks Højskoler 1844-2016

Kronologisk og alfabetisk register over Danmarks højskoler 1844-2016
KATALOGBESTILLINGSe kurv
Du har ikke bestilt nogen kataloger
Luk kurven