Formand Mogens Hemmingsen har allerede ridset forhistorien op i årsberetningen for 2017 - dvs. om forskellige tilløb siden 2011-12 til at få folkehøjskolen på Unesco's liste over den immaterielle kulturarv via Dansk Folkemindesamling. Her blev der imidlertid i begyndelsen argumenteret med, at bortset fra at dokumentation af dagliglivskultur var en integreret del af samlingens arbejde, så risikerede man med bestræbelserne i Unesco på at sikre den immaterielle levende kulturarv, at fastfryse denne i stedet.
Da ønsket om fokus på folkehøjskolen på Unesco's liste stadig skønnedes relevant blandt højskolefolk og Bertel Haarder m.fl., så var det velkomment i foråret 2017 at Højskolehistorisk Forening fik en henvendelse fra Marianne Holm Petersen, seniorforsker på Dansk Folkemindesamling/Det Kongelige Bibliotek, om dokumentationsprojekter indenfor den immaterielle kulturarv.
Marianne Holm Pedersen blev derfor indbudt til at tale ved foreningens generalforsamling om projekter under opsejling, nemlig dokumentations- og forskningsprojekter om fællesskaber i dagligdagen med nøglebegreber som folkeoplysning, foreningsliv og frivillighed. Fokus skulle være på, hvorledes kulturarven praktiseres nu og hvordan den forandres. Desuden fokus på sikringen af kulturarven. Det var i øvrigt væsentligt at de praktiserende selv skulle involveres.
Marianne laver selv projekt om Venligboerne.
Aktuelt for vores forening fortalte Emilie P. Drachmann, tidligere Testrupelev og historiker fra SDU, om et planlagt projekt om højskolekultur, som Kulturministeriet søges om støtte til. Det skulle dreje sig om højskolen som kulturel praksis og dannelsesideal. Hvad fortæller vi om højskolen? Hvordan organiseres højskolen? Hvordan materialiseres i dagligdagen og hvordan den bliver kulturarv? Meningen var at der skulle satses på nutidsstudie med besøg på udvalgte højskoler: Vallekilde, Rødding og Krabbesholm. Projektet skulle desuden være arkivopbyggende til Folkemindesamlingen.
Emiles projekt planlægges udført under vejledning af lektor Anne Folke Henningsen, europæisk etnologi, Saxoinstituttet og støttes også af Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek.
Kjeld Krarup med flere udtrykte skepsis mht. udvalget af højskoler, idet der sjældent bores i højskoler af anden observans end de sædvanlige "gamle" grundtvigske. Der er kristne højskoler, politiske højskoler og faghøjskoler af forskellig slags. I stedet for højskolen foretrak han højskoler, så der kom fokus på den kulturelle variation.
Mogens Hemmingsen mente desuden, at de valgte højskoler jo var af samme "åndskreds" og at der kunne tænkes ud af huset, med fokus på eksempelvis Tvindskolerne. I øvrigt henvistes til Vallekilde højskoles arkiv.
Mette Havsteen nævnte sit speciale om dagligliv og højskolekultur i europæisk etnologi (1985) … om Rødding især og publiceret i artikler.
Af Højskolehistorisk Forening blev projektet hilst velkomment! Svar om støtte foreligger i september 2017.
Lars Thorkild Bjørn efterlyste hjemmesider til de øvrige nordiske landes fokus på Unesco's immaterielle kulturarv: Således immateriell kulturarv.no, levande tradition.se og www.aineetonkulttuuriperinto.fi.
Således opfattet af Mette Havsteen (ref.)