Askov Højskole

Af højskoleelev Hans Kristensens dagbog

Inge-Merete Iversen fortæller om sin morfar Hans Kristensen (1870-1943), at han skrev dagbog hele sit vok­senliv. Han skrev ikke hver dag, og han skrev ikke systematisk, men samlede i dagbogen op på sine tanker og oplevelser. Det gjaldt, hvad enten det drejede sig om landbrugets generelle situation, eget høstudbytte eller refleksioner over eget og tidens åndelige liv. Hans Kristensens far havde været på højskole hos Christen Kold i Dalby ved Kerteminde.

Før sine højskoleophold boede Hans Kristensen i en årrække i Amerika. Han rejste derover i 1892 sammen med sin bror og var dér indtil 1908. De første 2 år boede han i henholdsvis Minnesota og South Dakota, hvor der var store danske kolonier. Men da Dansk Folkesamfund - en forening stiftet af grundtvigianere i Danmark - i 1894 agiterede for at danne en dansk koloni i Texas, og da der ikke var mere "ledig" jord i South Dakota, besluttede Hans Kristensen og hans bror at flytte til Texas. Her var de var med til at stifte den danske koloni, Danevang, der som mål blandt andet havde at skabe et dansk samfund i Amerika baseret på Grundtvigs kirkelige og folkelige tanker. Kolonien blev aldrig nogen succes og eksisterer ikke mere, men der er fortsat en skandinavisk kirke i Danevang.

I 1904 var Inge-Merete Iversens morfar i Danmark i en længere periode, hvor han bl.a. var elev på vinterholdet på Salling Høj­skole. Baggrunden for dette ophold var udover interessen for højskolen, at han var forelsket i en dansk  pige fra Danevang, der tidligere havde været elev på skolen og havde fortalt, at hun ville besøge skolen denne vinter. Hun kom, men var ikke interesseret i ham! Han var kun på højskolen i nogle måneder, da han havde en aftale med sin bror om at skulle være tilbage på deres fælles farm i Amerika omkring årsskiftet 1904-05. Efter tilbagekomsten til Amerika havde Hans Kristensen svært ved at finde sig til rette og bestemte sig for at vende tilbage til Danmark. I den forbindelse besluttede han sig for endnu en gang at tage på højskole - denne gang Askov Højskole. Efterfølgende er uddrag af hans dagbog fra Askov. 

Afskriften af dagbøgerne er foretaget af Inge-Merete Iversens søster Gitte Vesterlund. Hun har søgt at for­holde sig solidarisk til teksten i dagbøgerne med de afvigelser fra retskrivningen det indebærer. Hvad angår dateringen betyder eksempelvis "O.fm" formentlig onsdag formiddag. 

Elevbillede fra Askov vinteren 1907-08

Jeg har gået med tanker om Askov

6. Okt. 1907 S.a. (Danevang, Texas)
I dag fik jeg brev fra Askov. Det lyder således: De skal være velkommen til skolen. De vil nok lade mig vide når De kommer. Jacob Appel". Det var jo meget kort, og jeg blev da ikke videre vel til mode ved det. Jeg må jo tænke på, hvad Anton Nielsen skriver i sin selvbiografi: "Jeg blev altid mellemfornøjet, når sådan en gammel elev meldte sig…….". Han kunde altså ikke med sandhed byde en sådan elev velkommen, som han hellere så blev borte. Men det hører naturligvis med til forretningsordenen at gøre det, når man ikke vil vise vedkommende bort. Det kan jo være at for­standeren på Askov har for travlt til at han i et tilfælde som dette kunde skrive mere. I så fald synes det som om den meget omtalte amerikanske rastløshed kan blive overtruffet af højskolens folk i Danmark. For resten er der en påfaldende forskel mellem dette brev og de par skrivelser jeg i sin tid modtog fra hans broder i Folkely. Det kan måske siges, at sidstnævnte går til den modsatte yderlig­hed og skriver for vidtløftigt om sagen, men hans breve er så fulde af hjertelighed og anerkendelse, der ikke kan andet end gøre et godt indtryk på en, selv om man ved at man ikke har fortjent den ros man tildeles.

Nu, alligevel, i år og dag har jeg gået med tanker om Askov og når jeg ved jeg måkomme så rejse jeg naturligvis, gid det kunde ske snart, og Gud give at det ikke måtte blive forgæves.

7. Des. L. eft.
Nu er jeg så her ved målet af min rejse. Jeg kom hertil i aftes, men alt mit tøj står endnu på stationen i Vejen.

Kl. 1.20 rejste jeg med exprestoget fra Odense og kom her til Askov Højskole om aftenen kl. 5. Askov er en smuk temmelig betydelig landsby i en smuk egn. Højskolen ligger midt i byen og tager sig ikke så imponerende ud, som jeg havde tænkt mig. De mange bygninger ligger spredt, så der ses ikke noget bestemt skjel mellem, hvad der hører til skolen og hvad der ligger udenfor. Ej heller er der nogen pragt indvendig, men rummelighed og soliditet, forenet med en jævn hygge.

Smukke haveanlæg omgiver bygningerne. Her er 240 elever. Det er jo nok for en stor del finere folk end på de almindelige højskoler, og man kan jo ikke sådan frit sige du til alle og enhver.

26. Des.
I Lørdags sluttede skolen på Askov. Om aftenen var der koncert i kirken, hvad jeg dog ikke syntes, der var noget ved.

Søndag eftermiddag rejste jeg så til Fyn og her til Vesterskov. Juleaften var jeg til kirke i Nasareth­kirken, ligeledes i går og i dag.

Det bedste ved julen

15. Febr. 1908 O. eft. [1]
Lang tid er der gået siden sidst jeg skrev i min dagbog. Min tid er meget optaget nu, ligeså meget som jeg tidligere passede mit legemlige arbejde og det værste er, at jeg får alt for lidt udrettet.

Det bedste ved julen var alligevel at komme i kirke og høre Karl Povlsen forkynde evangeliet. Sær­ligt Juleaften og Juledag prædikede han underligt gribende som, det syntes mig, ingen anden kan det. Han talte om Juleaften hvor vemodigt det kunde være for os voksne at mindes den dejlige Jul, vi oplevede som børn, og hvor skuffede vi kunde blive, hvis vi prøvede på nu som voksne at holde Jul på samme måde som dengang og så opdagede at det gik ikke. Men da var det bedste vi kunde gøre, for en tid at lægge alt til side hvad der hed julefornøjelser og julegaver og så se at få øje på den frelser, som julebudskabet fortæller om fødes, og som siden Langfredag led døden på korset for at frelse os for al vor nød og jammer og stille alle vore savn, ja, redde ikke blot menneskeslægten men hele den faldne natur fra undergang, og når vi så havde fundet fred, vilde vi så også bagefter kunde dele børnenes juleglæde. Han fremstiller det så klart og gribende, så jeg virkelig følte freden sænke sig ned i min sjæl den eftermiddag.

Nu er her kommen to flere amerikanere hertil, nemlig pastor Jessen fra Junction City, Oregan, og en søn af pastor Jørgensen, West Denmark, Wisc., der også er theologisk kandidat fra skolen i Des Moines. Her er således ikke mindre end 3 kandidater fra Des Moines nu og i alt er her mindst 6 mænd og 3 kvinder, som har været i Amerika, måske flere. De to er fra Argentina, Sydamerika. Jeg har lige stiftet bekendtskab med en Peder Fink, en sønderjyde, som er en søstersøn af Mrs. Vind i Danevang.

19. Jan. S.eft.
En dag i sidste uge var her en provst Holck og talte på skolen. Det var det bedste og mest hjertelige foredrag, jeg har hørt her. Det gik særlig ud på at vise, hvor uhyre meget det er værd, når vi menne­sker kan møde hinanden med kærlighed og forståelse. I aftes var her en overlærer Stenberg fra Hor­sens og talte om bøgernes værdi og om bogsamlinger og læsekredses betydning. Om aftenen var der diskussion om samme emne, det var vel meget godt, men det punkt som det særligt i denne hen­seende …..[2] mig glæder om, det kom da ingen ind på. Jeg synes nu altid, at jeg kan sagtens få nok at læse, også få det godt nok, men at få tid til at læse det, er det vanskeligste. Hvert døgn har kun 24 timer, og der er så meget som skal gøres, og hvile må man naturligvis have, og en tid går der til pas­siar med andre mennesker, det er jo også nødvendigt for at holde sindet i ligevægt og kan jo også til tider være belærende.

I dag er det Schrøders fødselsdag. I eftermiddag skal Appel tale om Askov Højskoles historie.

[En ikke læsbar passage.]

Det er nok det samme hvor i verden jeg kommer hen, som en ensom mand må jeg stadig vandre, en tid kan jeg vel synes, jeg har fået en hel del venner, fundet kærlighed og forståelse, men straks der­efter kan jeg atter føle mig så smertelig ene.

22. Jan. O.a.
Der afholdes en del diskussionsmøder på skolen, hver Onsdag aften har hele ældre hold (2. års lær­linge) møder og desuden er der rundt omkring på kamrene mindre diskussionsklubber. Jeg har nu været til 4 sådanne møder i forrige og i denne uge. I aften har jeg været på ældre holds møde, hvor udlændinge har adgang uden at de behøver at være til ældre hold. Skolesagen blev diskuteret og den var også emnet for en diskussion i Torsdags aftes i det Hvide Hus. Sådanne punkter som statsskole eller friskole, og skal religionen ud af folkeskolen har spillet en hovedrolle. Det kendes jo tydeligt, at der er mange begavede mennesker på skolen, men her er vist også mange fritænkere, hvad ikke er så glædeligt.

23. Januar. To.a.
I aften holdt la Cour et udmærket foredrag, hvor han særligt dvælede ved, at den er lykkelig som med sandhed kan sige at han tror på Gud Fader i modsætning til den, som ikke tror på nogen Gud. Og han viste klart hvor begrænset menneskers viden på mange områder er og hvor urimeligt det er for mennesker at vilde forstå Guds væsen. Bare la Cour holdt nogle flere af disse foredrag. Men det er kun et om ugen.

27. Jan.
I aftes var her diskussion om Georgismen, men noget særligt nyt og belærende, kom der ikke frem.

Jeg har nu begyndt at gå til gymnastik også, jeg syntes ikke så godt om at begynde, da det jo er så længe siden sidst jeg havde gymnastik, men da jeg mente jeg kunde have godt af det, tog jeg allige­vel mod til mig og gik med. Det lader heller ikke til at være så farligt. Der er temmelig mange blandt gymnasterne, som ikke er videre dygtige. I Lørdags var vi udenlandske gymnaster, d.v.s. dem fra Amerika, Slesvig, Norge, Sverige og Island henne at bliver fotograferet i gymnastiktøj. Jeg har været med til gymnastik en uge. 

Professor Schrøders død

1.Feb.
Sidste nat døde professor Schrøder. Han holdt foredrag Onsdag aften og talte usædvanligt længe, han talte om Morten Luther. Straks efter at han var kommet hjem fra foredragssalen blev han ramt af apopleksi på samme måde som i fjor, da han var syg i længere tid. Så vidt jeg ved, var han be­vidstløs hele tiden fra han faldt sammen indtil han døde. I dag flager de på halv stang rundt omkring i Askov by.

I Tirsdags eftermiddag talte Kristoffer Brun fra Norge i gymnastiksalen om de kirkelige forhold i Norge. Der var samlet en hærskare mennesker.

Onsdag aften holdt Andreas Gran foredrag om de sønderjyske forhold siden 1864. Det var en god fremstilling.

12. Feb. O.a.
I aftes holdt jeg foredrag for klubben på skriveskolen om Amerika. Det er første gang jeg har for­søgt at holde et foredrag, men det gik da nogenlunde, og de talrige forespørgsler der bagefter blev rettet til mig, tydede i hvert fald da på, at det jeg havde sagt havde haft nogen interesse for tilhø­rerne. Jeg talte nærmest om forholdene i Danevang. I aften har jeg været til diskussion på ældre hold over emnet: Skandinavien. Nordmanden Rejan indledede med et ret dygtigt foredrag. Han var en modstander af skandinavismen, d.v.s. hans drøm var at få Norge og Sverige forenet i en militær­alliance, men han ønskede ikke Danmark med, da der var et naturligt skel mellem Danmark og de to andre lande, hvilket ikke fandtes mellem disse indbyrdes. Han hævdede, at Danmark havde tyranni­seret Norge under foreningstiden, men sagde at han ikke derfor nærede uvilje mod Danmark, og han troede at Norge heller ikke vilde have behandlet Danmark bedre om Norge havde haft magten. Han mente, at hvis Norge i 1905 havde dannet en republik da havde der været bedre betingelser til stede for at der med tiden kunde dannes et forbund mellem Norge og Sverige, hvor de to stater naturligvis skulde være ligestillede og selvstændige hver for sig. Han udtalte sig fordømmende om kongemagt og kongedømme. Han udtalte at Bjørnsons politiske taler i de senere tider var vrøvl og ingen for­nuftige mennesker i Norge var enig med ham. Alle de indlæg der fra de andre elevers side blev le­veret i sagen var temmelig overfladiske og lette og ikke særlig og ikke særlig egnet til at få forstand af. Der var som i reglen altid en del støj og sjov ved mødet. Schrøders død har ikke bragt nogen alvorsstemning over livet blandt eleverne her og selv Appels henstilling til os om at disse dage måtte blive præget af ro har ingen virkning gjort. Der er munterhed og løjer nu som til enhver anden tid.

14. Feb. F.a.
I dag er Schrøder bleven begraven. Som man kunde vente har her været en forfærdelig masse men­nesker. I aftes blev liget ført fra hjemmet over i kirken. Ved hjemmet holdt Appel stærkt bevæget en tale særligt om hvad Schrøder havde været for hjemmet, som nu såvel som skolen havde mistet sit samlingspunkt. Allerede i aftes var her en masse mennesker samlede. Langs med hele vejen fra skolen til kirken var plantet en alle med grantræer og Dannebrogsflag. Foran gik et fakkeltog. I dag var der uddelt billetter til kirken og alle elever havde fået billetter til ståpladser. Om der kom andre end dem, der havde billet, ved jeg ikke, og om alle kom ind ved jeg ikke, men det har de vel næppe kommet. I hvert fald kirken var stuvende fuld. Og det siges, at den kan rumme 1000 a 1200 menne­sker. Der var en umådelig masse kranse, et storartet mylder af dejlige blomster og palmer. Kl. 1 åbnedes kirkedørene og 1½ begyndte højtideligheden i kirken, som varede et par timer. Der blev sunget 6 salmer og afholdt 5 taler. Der var en procession af præster i ornat, men ingen af præsterne uden pastor Helmig talte i kirken. Forstander Appel talte først, siden Nutzham og la Cour, derefter Schrøders broder og sidst valmenighedens præst. Appel mindede særligt om, at Schrøder havde været en takkens mand, at han altid havde rådet sinde venner til at sige Gud tak selv i trange tider, da det at kunde komme til rigtig at sige tak var en ypperlig hjælp til at komme over det, som ellers er så svært. Appel vilde gerne, at denne dag skulde forme sig til en takkefest, en tak til Gud for det han har givet os i Schrøder. Nutzham og la Cour talte begge om, at Schrøder i sin tid meget holdt af at tale om apostlen Johannes og havde fremhævet gang på gang, at når Johannes var bleven kaldt den apostel som Herren elskede og vel med rette, så var det ikke fordi han havde et blødt og bøjeligt sind som en kvinde, tværtimod Johannes var fra sin ungdom en heftig natur, men Jesus elskede ham, fordi han trængte så hårdt til kærlighed. Jesus giver os mennesker efter behov og ikke fortje­neste. Og Jesu kærlighed virkede i Johannes, så han på sine gamle dage virkelig selv blev kærlighe­dens apostel.

Schrøder trængte selv til kærlighed, der var en dyb kærlighedstrang hos ham, og også gav Gud me­get ved hans hustrus og sine medmenneskers kærlighed, og af dette kærlighedsvæld øste Schrøder og delte ud til sine medmennesker og sit folk og også han hjalp det således, at han, som ligeledes i sine unge dage var en heftig natur, siden blev blid og sagtmodig.

Over indgangen til kirkegården står skrevet: Tak for alt. Gymnastiksalen er meget smagfuldt deko­reret, de fremmede spiser der.

Hans Kristensen i første række yderst til venstre

Jeg tror, jeg har fået udbytte

Vesterskov 2. Maj. L.m.
I går ottedags 25. april sluttede skolen i Askov og jeg kom herhjem. Skolen skulde ellers først have sluttet i Mandags, men om Fredagen døde Poul la Cour og lærerne mente da ikke at de kunde for­sætte skolen længere. Der var jo også kun en skoledag tilbage. Askov Højskole har lidt et meget stort tab ved la Cours bortgang. Han var sikkert den betydeligste af alle lærerne og var afholdt som ingen anden af eleverne. Vi var alle glade ved at høre hans foredrag over naturlæren og var ligeså glade ved at høre hans aftenforedrag en gang om ugen der altid var stærkt religiøse og prægede af hans dybe kristne tro på kærlighedens magt. Flere af dem var rent bibelske foredrag. Vi så, at for den store videnskabsmand, der med iver og glæde granskede naturens love og med klarhed frem­stillede dem for os andre, for ham var alt dette dog kun nummer 2 medens hans gudsforhold var det der gik forud for alt andet. Og i naturens love så han altid udtryk for Guds kærlighed og storhed. Han var 62 år gammel og kraftig og rask på sjæl og legeme. Hans død kom derfor så brat og uven­tet. Man havde jo håbet at han endnu i mange år skulde have fortsat sin store og velsignelsesrige virksomhed, der spændte vidt omkring på mange områder; men i særdeleshed som lærer på Asksov Højskole håbede man, at han endnu længe skulde deltage i arbejdet. Så blev han syg af influenza, måtte gå til sengs. Blev så angrebet af lungebetændelse og en uge efter han havde lagt sig var han død. Vi vidste han var meget syg, at der var fare for hans liv, men dagen før han døde blev der meldt, at det rimeligvis vilde vare flere dage før der skete nogen forandring til det bedre eller værre, rimeligvis vilde der ingen forandring ske før efter vi var rejst fra skolen, sagde Appel. Men dagen efter meldtes så hans død. I Torsdag blev han begravet naturligvis under stor deltagelse fra alle egne i landet.

Mit ophold på Askov er altså til ende og jeg tror da nok at jeg har fået et udbytte deraf, som er værd det jeg har anvendt derpå. Der har vel været tider der også, da jeg har følt mig så ene i vrimlen og for øjeblikke syntes at miste al livslyst. Og vi kom jo ikke der i nærmere personligt forhold til læ­rerne. Kun 2 af dem besøgte jeg i deres hjem i den tid jeg var på skolen og kun en gang hvert sted. Men der var da mange af foredragene der var ret oplysende og belærende. Fysiktimerne var meget interessante både de la Cour havde og de Appel havde og Appels matematiktimer var også gode. Af de historiske foredrag var Appels de klareste og kraftigste, om end han ikke kunde tale med sådan varme og bevægelse og sådant lune som nogle andre, f.eks. Begtrup. Begtrup holdt 6 foredrag på skolen i April måned. De var de bedste foredrag vi fik. Begtrup er en ypperlig taler, han forstår at fremstille klart og alsidigt og at indflette i sin tale træffende vittigheder der altid gør virkning, gør folk opmærksommere og tillige taler han med varme og begejstring. Han talte om Grundtvig, Søren Kirkegård og Biskop Mynster, mest om de 2 første. Pastor Kock fra Ubberup holdt også 6 foredrag på skolen. De var om Göethe og hans digtning, særlig Faust, det var også nogle af de bedste fore­drag vi hørte der. Desuden holdt Axelsen og Fenger regelmæssige historiske foredrag og mange af dem var rigtig gode, om end ikke jeg syntes det var dem alle. Så var der jo af og til diskussioner på skolen, som også var meget interessante. De handlede om meget forskellige emner. Politik, det so­ciale spørgsmål, skolesagen, nydelser og afholdenhed, vegetarismen, skandivnavisme, det sønderjyske spørgsmål, georgismen o.s.v. Og mange af eleverne var meget flinke.

Hans Kristensen i øverste række yderst til venstre

Bearbejdet august 2013

Foto: Billederne er skænket til Højskolehistorisk Forening af Inge-Merete Iversen. Billedet af skolen set fra kirken er taget af Jens Arnum.

Se også Hans Kristensens dagbog fra Salling Højskole