Efter 4 måneder på Grundtvigs Højskole i 1970 var intet længere det samme i mit liv. Op til opholdet havde jeg været på kontrakt som konstabel i forsvaret i hen mod tre år og var blevet uddannet som radiotelegrafist. Vi var midt i den kolde krig , og det var en vigtig del arbejdet at forsøge at forudse fjendens hensigter og bevægelser bl.a. ved at lytte på hans krypterede kommunikation. Uddannelsen og arbejdet i forsvaret var god og spændende, men det kunne ikke undgås, at det til tider forekom ensformigt og med stænk af isolation for ikke at sige paranoia. Og så var forsvaret præget af en disciplin og omgangsform, som i de år var under hastig erodering i det omgivne samfund. Det var et forsvar, hvor man sagde "De" til hinanden, og hvor håret ikke måtte røre ørerne. Men det var også et forsvar, hvor man som ansat var berettiget til 7 ugers betalt civil uddannelse for hvert kontraktår. Enhver kunne helt gratis tygge al den undervisning i sig, man overkom. Fabelagtigt og fremsynet!
En efterårsdag i 1969 var jeg en nat på vagt med en ældre overkonstabel på en lyttepost "et sted i fædrelandet". Snakken faldt om tiden efter forsvaret. Min plan var ansættelse i politiet. Overkonstablen havde hørt godt om højskoleophold som forberedelse til næsten hvad som helst og foreslog mig det samme. Hvorfor ikke?
Sneen lå høj og sprød, da jeg efter nytår på vej til den store spisestue andægtigt passerede billeder af Holger Begtrup, Christen Kold og Nikolaj Frederik Severin. Lyse stemmer fra 130 elever fyldte langsomt og forventningsfuldt lokalet med de lange borde og træpaneler halvt op på væggene. Vi var unge fra alle dele af samfundet; bønder, håndværkere, flippere, soldater, jordemødre, sygeplejersker, politibetjente, pædagoger, lærerein spe -flest kvinder, og flere fra andre nordiske lande, fra Polen, USA - selv helt fra Japan. Forstander Haugstrup bød med sin dybe stemme velkommen; vi lyttede, spiste, så hinanden an, lo overstadigt og sang så den første af hundredvis vidunderlige sange fra den sangbog, som de kommende fire måneder stemningsfuldt, præcist og overraskende fulgte livet og året, satte ord og toner på de stærke og varme følelser, som fik tid og næring - åh, for de signede dage, de underlige aftenlufte, for den stille sne, de lettende lærker og for april, som bragte vore hjertebål tilbage - og gudskelov, at lyset ikke blot er for de lærde.
Foto: Bostrøm
Væk var terpeskole, pensum og eksamen; nu var det alvor! Ingen tvang, intet obligatorisk pensum; vi mødt med tillid og forventning, samværet kredsede konstant om livet og dets væsen, væsentlighed, relevans. Det var tid til at blive taget - og tage - alvorligt; døre til utallige sale blev slået op på vid gab. Historie, politik, filosofi, sprog, drama, musik, kunst flød sammen i et stort dybt, oprørt men herligt gribende hav, hvor Grundtvig, Aakjær, Jæger, Blicher, Rode, Halfdan og alle de andre rødder padlede rundt og hver på sin måde puffede og skubbede. Foredrag, debatter, virkeligheden omkring os trængte ind af selv den mindste sprække. Lidt efter lidt trådte vi væk fra det kendte og trygge, krøb ud af generthed og satte synspunkter og følelser på spil. 1970 var året, hvor Danmark gik fra at have 1098 til 275 kommuner, og det direkte folkestyre blev udsat for den første og største nedsabling. NATO, det europæiske samarbejde, miljø, atomkraft og forholdet mellem kønnene og meget andet var varme emner. Nå, du er ikke enig! Så må du blande dig i debatten! Hvornår har du blandet dig nok?
Sneen var tøet, da jeg med halvlangt hår vendte tilbage til forsvaret. Politigerningen var stadig på radaren, men Grundtvig havde sat sit præg på mig, da jeg trak i den nye uniform.
Frode Z. Olsen er født i 1950 og blev i 1975 ansat som ordensbetjent. I 1980 blev han kriminalbetjent og har siden arbejdet med alle former for forbrydelser inklusive organiseret kriminalitet og krigsforbrydelser. I 2000 blev han udnævnt til kriminalinspektør. Siden 1990 til pensioneringen i 2015 har Frode Z. Olsen gjort tjeneste i udlandet, bl.a. på Balkan, i Holland og Irak og senest Beijing, hvor han har arbejdet som forbindelsesofficer for politiet i de nordiske lande. Han har skrevet skøn- og faglitteratur samt mange essays og artikler til danske aviser og tidsskrifter.