Krogerup Højskole - mit liv som højskole-barn

Sven Skovmand og Nanna Skovmand Kagan fortæller ud fra hver sit perspektiv, om hvordan det var at være højskolebarn på Krogerup Højskole.

Af Sven Skovmand

undefined  

Fra jeg var 1 og til jeg var 10 år, var min far, Roar Skovmand, lærer på Askov Højskole. Og de næste 9 år var han på Krogerup.

Jeg var altså højskolebarn i sammenlagt 18 år. Og jeg vil nok sige, at det er de år, der har haft størst betydning for min udvikling.

Det gjaldt især årene på Krogerup. I Askov boede vi på Askovhus og havde selvstændig husholdning i store dele af året. Det betød, at jeg ikke kom til at følge nær så meget med i skolens liv, som jeg kom til at gøre på Krogerup, hvor vi boede på første sal i skolens hovedbygning.

Da Hal Koch, der var forstander, kun opholdt sig begrænset tid på Krogerup, fordi han også skulle passe sit arbejde som teologisk professor i København, betød det, at de allerfleste af de foredragsholdere, der kom til skolen, fik kaffe hos os. Derved kom jeg til at hilse på mange spændende mennesker. I mange tilfælde hentede jeg dem også ved Humlebæk Station og gik sammen med dem til skolen.

Bopælen i Hovedbygningen betød også, at jeg havde let ved at deltage i de mange spændende arrangementer, der foregik i højskolens foredragssal. Det gjaldt blandt andet Jens Rosenkjærs foredrag om fysik og astronomi, og det gjaldt de politiske debatter, der på skift blev indledt af socialdemokraten Poul Hansen (Kalundborg) eller den konservative Poul Møller.

Ja, og så var der samværet med eleverne, der jo stort set alle var noget ældre end mig. Dem var jeg sammen med ved aftensmaden, hvor min far sad for bordenden og jeg på den modsatte side af den elev, der kom og satte sig for at tale med min far. Men også på andre tider talte jeg sammen med dem.

Når Krogerup-årene blev så værdifulde for mig, hang det sammen med, at min far boede på skolen. Det betød naturligvis, at han skulle bruge mere tid på eleverne, end han ville have skullet, hvis han havde boet uden for skolen. Men det gav altså mig som søn enestående muligheder. Og det samme gjaldt min fire år yngre broder. Også han fik stort udbytte af tiden på Krogerup.

undefinedSelv i sommerferien kan højskolebørn høre foredrag. Her er Skovmand-familien på Lindholm Høje ved Nørresundby 1956. Fra venstre ses Morten Skovmand sammen med sine to søstre Kirsten og Nanna samt moderen Inger Dahl, der trods ægteskabet fastholdt sit pigenavn. Til højre ses Roar Skovmand, der begejstret fortæller om de mange skibssætninger, der kort forinden var gravet frem.

Jeg kan desværre ikke sige helt det samme om min syv år yngre søster. Hun følte først og fremmest, at højskolen tog hendes mor fra hende.

Min mor havde ansvaret for højskolens husholdning og havde hele syv piger under sig. Det betød, at hun brugte rigtig meget tid på højskolen og derfor ikke kunne tage sig af sine børn, som hun ellers kunne have gjort. Det gjorde ikke mig så meget, for jeg fik til opgave at eftergå hendes regnskaber, hvad jeg blev meget imponeret over. På et tidspunkt, hvor Statens Husholdningsråd havde beregnet, at madudgiften pr. dag helst ikke måtte være over 3 kroner, var udgiften for hende 2,02 kroner.

Min søster var ked af, at hun ikke kunne have så meget med sin mor at gøre, som hun ønskede. Så alt kan altså ikke betegnes som idyl. Alligevel synes jeg, at der er noget at tænke over for folk, der søger arbejde på en højskole.

Af Nanna Skovmand Kagan

undefined  

Og mit liv som højskolebarn! Jeg er den syv år yngre søster af Sven Skovmand... Også jeg har levet det meste af mit barneliv på højskole. De første 3 år på Askov og så Krogerup til jeg var næsten 16!

Og jo, jeg savnede at min mor havde mere tid til mig, men højskolelivet opfyldte mig og har mere end noget andet i mit liv præget mig!

Vi boede i en lejlighed lige op til foredragssalen – og der skete rigtignok meget! Hver morgen var der morgensang, og den deltog vi i, fra jeg var ganske lille. Skolens bibliotekar, Olga Bartholdy, var meget kyndig i musik, og hun fandt hurtigt ud af, at jeg kunne holde andenstemmer i hendes kor til jul og andre højtider... (Da jeg kom i skole som seksårig, var jeg forfærdet over børnenes stemmer, jeg kom hjem og fortalte min mor: ”De andre synger med sådan nogle skæve stemmer!”)

Især husker jeg Luciamorgenerne med levende lys i hele foredragssalen, og Olga B. som med bevæget stemme fortæller om Lucia, der fik øjnene stukket ud som martyr! Før det var vi alle blevet vækket af min mor og de unge piger, som i hvidt var gået rundt til alle på højskolen med Gløgg, Luciabrød og sang!

undefinedElevernes Luciaoptog

Højskolen betød også adgang til stuerne med alle landets aviser, som jeg kastede mig over, da jeg blev lidt ældre – det var vist nok tegneserierne, der var mine foretrukne i begyndelsen, så kom overskrifterne og til sidst indholdet! I 1953 (jeg er fra 43) styrtede jeg op til en af mine veninder på vej til skole. ”Stalin er død”, råbte jeg i ophidselse – jeg tror ikke, jeg fik meget respons på det!

Der var også et dejligt bibliotek på højskolen – der opholdt jeg mig meget, for det var jo ikke den ”kedelige” faglitteratur som på vores egne boghylder, der var al verdens skønlitteratur, og jeg bestemte, at jeg ville læse det hele!

Lørdagsaftener med underholdning – der var fantastiske øjeblikke imellem! To vil jeg nævne: Lulu Ziegler som bl.a. sang om Gertrude fra Solitudevej (jeg ved godt, andre siger, at det var Elga Olgas) og Aksel Schiøtz, som sang Hyrden græsser sine får... Jeg hørte andre sige, at han ikke sang så godt som før, men jeg var betaget!

Ture med min far og eleverne rundt i kirker og på slotte – han var en fabelagtig turleder!

Mange påsker i træk byttede vi med eleverne fra Ljungskile højskole nord for Göteborg – det var en stor oplevelse, en mulighed for at komme udenlands som den gang var sjælden...

Jeg lyttede til politiske foredrag, som jeg på det tidspunkt ikke forstod meget af – men hele tiden gled noget ind, som gjorde min forståelse og horisont videre! Hertil bidrog naturligvis også samværet med eleverne og lærerne (og deres børn!)

Mit liv som barn på Krogerup højskole er en rigdom, som jeg har haft til min rådighed hele mit liv!

Se flere billeder