Sdr. Felding Højskole

I 1992 faldt Niels Ole Frederiksen over en stillingsannonce. Man søgte en højskoleforstander på Sdr. Felding Højskole. Efter nogle besøg på Højskolen, overvejelser og drøftelser i familien, besluttede han sig for at søge den opslåede stilling - og fik den. Det medførte en del ændringer i hans og familiens liv.

Af Niels Ole Frederiksen

Vi flyttede fra den fede muld i Båring/Asperup på Vestfyn til de magre opdyrkede hedesletter og de lidt mere frodige enge langs med Skjern Å i landsbyen Sdr. Felding i Vestjylland.

Det blev til 12 lærerige og interessante år som forstander.


undefinedIndkørslen fra Troldhedevej 

Lidt om baggrunden

Sdr. Felding Højskole var i 80’erne rejst af nogle idealistiske venstreorienterede bønder. Ja de fleste var ligefrem DKP’ere, dvs. Danmarks Kommunistiske Parti.

En af bagmændene hed Steen Møller. Der var selvfølgelig mange mennesker jeg kunne nævne i den forbindelse, én mand kan ikke rejse en højskole. Men jeg vælger kun at omtale Steen i min lille fortælling.

undefined
Steen Møller, Højskolens første forstander 1986 (Foto ukendt)

Steen Møller var uddannet landmand og havde sammen med en flok ligesindede landmænd og kvinder fået igangsat ”Andelslandbruget Søgård”. Målet var at drive gården økologisk med planteavl og en stor malkebesætning. At få et landbrug i gang i de år, var noget nær en umulighed, da renterne i de tider nogen gange kom op på vanvittige satser som 20-25%.

P.g.a. indviklede regler var det ikke tilladt at etablere et landbrug som et andelsselskab, så de dannede et interessentskab (I/S)

Det endte med at de involverede I/S’ere på Søgård nær havde puklet sig til døde i et forsøg på at producere så man bare kunne betale de løbende høje renter. Man undgik derfor ikke en betalingsstandsning, men det lykkedes at indgå en rekonstruktion af gælden så virksomheden kunne komme i gang igen.

Steen Møller var én blandt de mange i dette kæmpe arbejde. Men han måtte stoppe med landbrugsarbejdet, da ryggen ikke kunne holde til det hårde fysiske arbejde længere.

Højskole i samarbejde med SiD

Folkeskolen i Sdr. Felding var netop blevet udbygget. En tidligere forskolebygning beliggende lidt nord for Sdr. Felding var derfor blevet flyttet til landsbyens centralskole og stod nu tom.

Steen Møller og andre fik den glimrende ide, at man ville etablere landet første ”Landbrugsskole for økologi” i ejedommen. Men de var for tidligt ude og  kunne ikke opnå de nødvendige tilladelser.

Steen Møller sagde: ”Skidt med det, wi lawwer bare en høwskuel”. Vi laver en højskole. Ideen med den nye højskole skulle være en skole hvor ungdom fra land og by skulle mødes. Dette kulturmøde skulle, jf. skolens stiftere, resultere i at land- og byungdommen fandt sammen i en fælles forståelse. I skolens første fundats står der: ”Skolen skal søge at fremme forståelsen mellem land og by og skabe dialog om landbrugets økonomiske og produktionsmæssige vilkår, forbrugernes krav, miljøproblemer m.v….”  Men som jeg senere har fået fortalt, var endemålet ”at få omstyrtet det kapitalistiske samfund”. Det talte man en del om i de år.

Det interessante og nyskabende var, at man via nogle lokale SiD-formænd fik gjort fagbevægelsen interesseret i højskoleprojektet og dermed også SiD på landsplan. Det resulterede i, at SiD bevilgede et pænt stort afdragsfrit lån og forbundsformand Hardy Hansen kom med i skolens repræsentantskab.

Steen Møller blev skolens første forstander. Men han havde ikke en pædagogisk baggrund, hvorfor ministeriet ikke ville godkende ham som forstander. Man mente, det ville være en god ide at komme i ”lære” på en anden højskole. Forstander Niels Højlund på Ry Højskole indvilgede i at lade Steen Møller deltage et par måneder på en vinterskole. Så ville Højlund løbende give Steen Møller nogle fif mht. driftsøkonomi og andet og samtidig kunne Steen Møller få et indtryk af hvilken slags virksomhed, han skulle i gang med at etablere i Sdr. Felding.

Efter endt ”oplæring” gik Steen Møller og meningsfæller i gang med at få ombygget folkeskolen med et par nye huse indeholdende elevværelser. Hovedbygningen blev indrettet med et par af de eksisterende klasselokaler og to klasselokaler og et gangareal blev til spisesal og køkken.

Efter mange store problemer med ikke mindst økonomien og bygningerne, kunne man begynde den egentlige højskolevirksomhed den 18. januar 1987 med 17 elever.

Alle ansatte var sagt op og forlod nu Højskolen. Det letteste for Steen Møller ville være at rejse bort i ly af mørket. Men nej, han tog til København og opsøgte Hardy Hansen og dermed hele SiDs ledelse. Steen Møller fik gjort forbundet opmærksom på, at de nu havde mistet den sum penge, de havde lånt skolen. Nu havde SID derfor en enestående chance for at undgå et tab, og i tilgift kunne de oven i købet få sig en højskole.

Historien er lang og ikke så let, som det kan lyde her. Men det lykkedes at få SiD til at engagere sig i Højskolen. SiD investerede nu mange flere penge i projektet og gik både lokalt og på landsplan aktivt ind i højskolearbejdet.

Steen Møller havde ikke flere kræfter til højskolen og blev senere lærer og medstifter af den Økologiske Jordbrugsskole i Allingåbro.

Kurt Thomsen blev ny forstander. Han fik bygget nye elevværelser og fik indkøbt nyt inventar takket være SiDs involvering i projektet. Kurt Thomsen gik samtidigt i gang med at etablere en højskole som henvendte sig de bogligt svage unge. En højskole hvor hovedfaget var dansk for voksne med læse- og skrivevanskeligheder og som helt klart henvendte sig til de arbejdsløse unge ufaglærte SiD’ere.

Det var altså ikke en højskole for kun SiD-medlemmer. Det var en almen dansk højskole hvor SiD sad med i bestyrelsen. Højskoleloven tillod ikke at en bestemt gruppering havde flertallet i bestyrelsen. SiD havde tre fødte medlemmer af bestyrelsen og fem var valgt fra skolekredsen.

Et par år efter etableringen af højskolen med SiDs medvirken stoppede Kurt Thomsen som forstander og stillingen blev slået op. Det var dette oplag jeg så. Jeg reflekterede på annoncen og fik stillingen som forstander på Sdr. Felding Højskole med start 1. september 1992.

Forstander i 90'erne

Jeg kom fra nogle højskoler, hvor det almendannende var i højsædet. Nu skulle jeg være leder på en lille højskole, hvor hovedfaget var dansk for voksne ordblinde. Der var i alt ti til tolv ansatte, køkken, kontor, rengøring og lærerstab på fem til seks - afhængigt af elevantal.

undefinedPostkort 1998.

Det var i de gode højskoleår i 90’erne. Jeg mener, der dengang var ca. 120 højskoler, da antallet af højskoler var på sit højeste.

Arbejdsløsheden var meget stor, og det var dengang tilladt de ledige at tage deres dagpenge med på højskole, blot eleven stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvilket de roligt kunne sige, for chancen for at Arbejdsformidlingen skulle beordre en højskoleelev i job var forsvindende lille. Hovedparten af vores elever fik dagpenge og resten fik kontanthjælp.

Vi havde stort set fyldt skolen i alle årene med en masse unge mennesker, som havde store huller i deres almene danskkundskaber. Udover at tilbyde dansk for ordblinde på små individuelle hold, tilbød vi de klassiske højskolefag som historie, litteratur, samfundsfag, teater, debat, foredrag med egne og indbudte folk og ikke mindst, hver morgen, en halvtimes morgensamling med sang efter Højskolesangbogen.

Dertil fik vi en ganske omfattede kortkursusvirksomhed, med seniorkurser, julekurser, Demokratifondskurser og faglige kurser om besættelsestiden, Den kolde Krig og litteratur.

Det blev til mange gode højskoleår. Det var også slidsomme år. Der er mange gode solskinshistorier om elever, der fik knækket koden til læsning og skrivning, og blev bevidste om, at det nyttede, og mange kom videre i deres liv. Det var nok den største glæde og tilfredsstillelse. Det er altid meningsfyldt højskole, når noget sådant lykkes.

Selvfølgelig var der også dumme og slidsomme sager om alkohol og narko, sager som oftest endte med bortvisning fra skolen. Træls var det og et nederlag både for eleven og for os på højskolen at skulle sige til et andet menneske: ”Højskole, det duede du heller ikke til.”

Efter 12 år syntes vi ikke, min kone og jeg, at vi orkede mere. Vi var simpelthen blevet trætte. Vi sagde op og fik nye jobs begge to. Det var en mental nedslidning. Man er på døgnet rundt på en højskole. Men det skal ikke afholde andre fra at blive ledere eller lærere på en højskole. Det er også en berigelse set i bakspejlet. 

Desværre måtte Sdr. Felding Højskole lukke nogle år senere p.g.a. manglede tilmelding. Det har mange skoler måttet gøre. Jeg tror, at en højskole som Sdr. Felding fortsat har sin eksistensberettigelse, som en slags ”fag-højskole” og fremover vil have det. Der findes da også andre højskoler, som har ”ordblindeundervisningen som hovedfag”. Men der er snildt plads til flere i dette højtspecialiserede og læsende samfund.

To af skolens sange skrevet i hhv. 1992 og 1994

Illustrationer udlånt af forfatteren